23948sdkhjf

DSE indgår forhandleraftale med tyske GPS

Testdivisionen i DSE A/S, Horsens, udbygger og styrker sin position indenfor testløsninger ved at opnå status som eneforhandler i hele Skandinavien af tyske GPS Prüftechnik fixturløsninger.
Med forhandling af GPS fixturløsninger tilbyder DSE A/S nu elektronikproducenter i Skandinavien en komplet palette af såvel ”low cost” som kundespecifikke fixturløsninger. GPS’ produktportefølje spænder bredt, lige fra simple downloadfiksturer, kassettefiksturer og til avancerede rundbordsløsninger.

- Ud over at besidde hele produktporteføljen, så har GPS formået at kombinere det tyske ”Gründlichkeit” med en innovationsgrad, som kun sjældent er set inden for denne gren af branchen, fortæller Jørgen Kjærsgaard, Salgschef i Testdivisionen hos DSE A/S og fortsætter:

- Vi har allerede opnået stor succes med salget af Tescom fixturer, som vi blev eneforhandler af i Skandinavien sidste år, og med den nye aftale og produktsortiment fra GPS, tror vi, at vi kan opnå samme succes.

- GPS produkterne passer perfekt ind i vores teststrategi, hvor kunderne kan købe et standardprodukt, og så addere værdi i form af produkttilpasning til emnet, som skal testes. Netop den kompetence, hvor elektronik og mekanik skal sættes sammen for at opnå en pålidelig test, er én af DSE’s kernekompetencer, slutter Jørgen Kjærsgaard.

Kilde: DSE - http://www.dse.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079