B&O skal levere elektronik til ferieparadis
Bang & Olufsen Enterprise har fået en millionkontrakt på levering af elektronikprodukter til 60 luksuslejligheder.
Projektet er placeret på Cap Verde 500 km ud fra Vestafrikas kyst. Kontrakten er endnu et skridt i B&O’s bestræbelser om høj vækst inden for Enterprise-segmentet. I løbet af de seneste tre år har Bang & Olufsen Enterprise næsten firedoblet omsætningen, og alene i de første ni måneder af regnskabsåret 2007/2008 har man fordoblet omsætningen fra 56 mio. kr. til 108 mio. kr. I 2010 er det målet, at man vil omsætte for 200-300 mio. kr.
Kilde: B&O