23948sdkhjf

Aalborg Universitet klar med forskningscenter i Japan

Nu udvider det nordjyske universitet med endnu et forskningscenter inden for trådløs kommunikation.
Tidligere knopskydninger i Ballerup, Rom og Calcutta får nu selskab af et forskningscenter i Yokusuka Research Park umiddelbart syd for Tokyo, når Aalborg Universitet til efteråret er klar til at indvie endnu en satsning inden for trådløs kommunikation. I alt 50 ph.d.-studerende vil blive tilknyttet det nye japanske forskningscenter. Det skriver Ingeniøren.

- Næste mål er at få åbnet en afdeling i USA. Ambitionen er at blive førende i verden inden for forskning i trådløs kommunikation, forklarer prorektor Hanne Kathrine Krogstrup.

Forskningscentret er blevet en realitet efter en række møder mellem universitetet og japanske virksomheder. Det er nemlig planen, at japanske mastodonter som Sony, Oki og teleselskabet NTT Docomo skal finansiere centret mod at få adgang til de forskningsresultater, der vil blive produceret.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172