I fremtidens lufthavn skal ny, trådløs teknologi være med til at gøre rejsen mere effektiv og smidig for passagererne, flyselskaberne og lufthavnen. Når Københavns Lufthavnes trådløse teknologi tages i brug, vil det give passagererne, flyselskaberne og lufthavnen en række nye muligheder, som optimerer ventetiden i lufthavnen.
AnnonceFor passagererne vil det være en tryghed at vide, at de får en sms-besked, når det er tid til at gå til gaten. Flyselskaberne derimod får en mere effektiv boarding-proces, når de ved, om passageren er i nærheden, så flyet enten kan holdes tilbage, eller om kufferten skal pilles ud.
AnnonceSom den første lufthavn i Europa tester Københavns Lufthavn i øjeblikket den nye, trådløse teknologi på udvalgte SAS-afgange. Under testen af den trådløse teknologi vil passagererne i løbet af check-in processen frivilligt blive udstyret med en RFID-tag og få registreret mobilnummer og eventuelt BlueTooth identifikation. Når den rejsende bevæger sig rundt i terminalerne vil tag’en og mobiltelefonens BlueTooth enhed løbende sende et signal til lufthavnen og flyselskabet. På den måde kan lufthavnen få et relevant billede af, hvordan passagererne bevæger sig rundt.
Annonce
