23948sdkhjf

Dansk robot skal hjælpe det engelske landshold

Overvældende interesse for iværksættervirksomheden Intelligent Markings GPS-styrede linjemarkeringsrobot.
Iværksætterfirmaet Intelligent Marking, som har udviklet en selvkørende, GPS-styret markeringsrobot til opkridtning af sportsbaner, er kommet godt fra start.

To uger efter, at firmaet åbnede for pre-orders er der ifølge finans.dk solgt syv eksemplarer af robotten Intelligent One til danske kunder.

Internationalt er der også stor interesse for Hjørring-firmaets produkt. Intelligent One er netop blevet præsenteret for verdensmarkedet på Saltex-messen i Birmingham den 4.-5. november.

- Den respons, som vi har modtaget, har været fuldstændig overvældende. Vi har bogstaveligt talt fået hundredvis af henvendelser fra hele verden - USA, Canada, New Zealand, Australien, Fiji Islands, Schweiz, Polen - ja, listen fortsætter, fortæller Anders Ulrik Sørensen, den ene af de to idemænd bag Intelligent Marking i Hjørring, til finans.dk.

Wembley kan sparke hul til det engelske marked
Interessen kommer fra både skoler, anlægsgartnere samt store og små fodboldklubber. Den største appelsin i turbanen var dog en aftale med det engelske fodboldforbunds groundsman.

Alan Ferguson, som har ansvaret for banen på det engelske nationalstadion Wembley samt fodboldforbundets træningsanlæg, skal teste Intelligent One til januar. Resulterer det i et køb, føler Anders Ulrik Sørensen sig sikker på, at flere købere vil trop.

I 2016 forventer han, at Intelligent Marking vil sælge 100 robotter. Bliver efterspørgslen større er det ikke noget problem, for firmaet har langt mere produktionskapacitet.

Intelligent Marking er blevet nomineret til Ivækstprisen 2015 i kategorierne "Årets Unge Håb" og "Årets Guldkantsiværksætter".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094