23948sdkhjf

GPV udskyder regnskab

Ledelsen i den danske elektronikkoncern GPV har haft så travlt med at gennemgå virksomhedens forretningsområder, at man nu har valgt at udskyde offentliggørelsen af regnskabet.
- Gennemgangen af den samlede virksomhed og de deraf afledte aktiviteter har trukket betydelige ledelsesressourcer, hvilket har forsinket det praktiske arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af selskabets årsrapport. GPV udsætter således offentliggørelsen af årsrapporten 2007/2008 til 18. juni 2008 i stedet for den 29. maj som tidligere annonceret i selskabets finanskalender. Den ordinære generalforsamling vil i forlængelse heraf blive afholdt den 2. juli 2008 i stedet for den 25. juni som oprindeligt udmeldt, skriver virksomheden i en fondsbørsmeddelelse.

GPV fik i januar 2008 Bo Lybæk som ny administrerende direktør, og i den efterfølgende periode er der sket en gennemgang af forholdene i virksomheden. Direktionen består nu alene af administrerende direktør Bo Lybæk, som af bestyrelsen har fået til opgave at gennemføre de nødvendige ændringer i virksomheden med henblik på at etablere en solid platform for den fremtidige indtjening.

Som led i denne proces er John Svane Hansen ansat som direktør i Printkort-divisionen som ny leder med ansvar for GPV's printfabrikker inden for industri-segmentet (fabrikkerne i Horsens og i Suzhou, Kina). Det forretningsmæssige fokus i divisionen vil fremover være på indtjening og salg af printkort til industrien, som er divisionens mest succesfulde forretningsområde.

John Svane Hansen er 36 år, uddannet produktionsingeniør og har senest været administrerende direktør i Hustømrerne A/S. Ledelsen på to danske fabrikker i Mekanik-divisionen (GPV Teknik og GPV International) vil også blive styrket. Dette forventes endeligt på plads i løbet af juni 2008.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Læs mere om: GPV
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11