23948sdkhjf

Terma-overskud steg med 20 %

Overskuddet vokser hos danske Terma, men i fremtiden skal væksten være endnu højere, og derfor er man nu klar til at etablere nye datterselskaber i udlandet.
Rent indtjeningsmæssigt blev 2007/2008 et godt år for Terma. Driftsoverskuddet steg med 19 mio. kr. til 115 mio. kr., og for første gang længe er det alle fem forretningsområder, der giver overskud. Omsætningen fulgte dog ikke helt med de flotte tendenser og steg blot med 3,4 % til 1,039 mia. kr. Det skriver Børsen.

- Vi henter 45 % af omsætningen i dollar. Det dramatiske dollarkursfald har alene kostet 7 mio. kr. på bundlinien. Alligevel har vi forbedret indtjeningen. Målsætningen er, at vi skal være mere konkurrencedygtige for at kunne skabe vækst, forklarer Lars Marcher, koncerndirektør i Terma, til Børsen.

Han regner med at Terma kan nå op på en potentiel vækst på 10-12 % i de kommende år, og for at nå det mål er han blandt andet klar til at etablere nye datterselskaber rundt omkring i verden. Specielt Europa, Fjernøsten og Indien ser attraktive ud for Lystrup-virksomheden, der som det første regner med at starte nyt datterselskab i Holland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095