23948sdkhjf

Robotudvikler har planer for tre nye datterselskaber

Udlandet skal købe langt flere af Blue Ocean Robotics’ produkter. Nye datterselskaber i udlandet skal løfte eksporten til nye højder.
Blue Ocean Robotics har haft travlt i 2015. Ud over en række partnerskaber har Odense-firmaet etableret nye datterselskaber i Sverige, Tyskland, USA og Hong Kong. I forvejen var der en afdeling i Litauen.

Men antallet skal være større endnu, og der er allerede planer for Norge, Benelux og Australien. Det skriver Ritzau Finans ifølge finans.dk.

For alvor fremgang efter sommerferien
Datterselskaberne skal være med til at udbrede firmaets robotløsninger og øge salget. For eksporten, der i dag udgør en femtedel af omsætningen, skal være langt større.

- Det tager seks til ni måneder, før de nye partnere og nye afdelinger er oppe i omdrejninger og begynder at lave noget afsætning. Det skyldes, at de skal have mulighed for at forstå de tekniske produkter til punkt og prikke, siger direktør Claus Risager ifølge finans.dk og fortsætter:

- Men i andet halvår af 2016 forventer jeg, at vi for alvor kan begynde at sælge en betydeligt større mængde af robotter i udlandet.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094