23948sdkhjf

Martin køber belgisk virksomhed

Den Århus-baserede lysvirksomhed Martin Professional har købt den belgiske virksomhed R&D International NV, der har specialiseret sig i udvikling af hardware og software til lysindustrien.
Martin Professionals køb af den belgiske virksomhed R&D International skal bidrage til at konsolidere Martins teknologiske førerposition som producent og leverandør af computerstyret effektlys til underholdnings- og oplevelsesindustrien og samtidig åbne for nye markedsmuligheder.

R&D International beskæftiger 12 højtuddannede medarbejdere og har en unik ekspertise inden for medieservere, soft- og hardware til lyskontrol og systemintegration.

- Virksomheden, som vi i øvrigt har samarbejdet med gennem flere år, har medarbejdere med kompetencer, som, når det drejer sig om videoindhold, kan skabe nye unikke muligheder og nye former for anvendelse af lys- og videovægge. Derfor kan den i høj grad understøtte os i vores strategi om at gå fra de enkeltstående mekaniske lyskilder via LED-baserede lyskilder (Light Emitting Diode) til blandt andet de elektroniske lys- og videovægge, som udgør Martins største aktuelle vækstpotentiale. R&D International kan bidrage med sin viden om videoindhold og sikre, at vi fortsat er teknologisk i front, siger Martins administrerende direktør Christian Engsted, der forventer, at købet vil resultere i, at Martin Professional vil kunne lancere en række nye banebrydende produkter i den nærmeste fremtid.

- Vi forventer at kunne sætte nye standarder og åbne nye markeder, som eksempel reklamebranchen og medieindustrien. Alle vil i fremtiden kunne have gavn af lys- og videovægge, hvor man hurtigt, effektivt og enkelt kan kommunikere sine budskaber, siger Christian Engsted. R&D International fortsætter som en selvstændig virksomhed, men kommer til at referere ind i Martin Professionals udviklingsafdeling, som i dag beskæftiger ca. 70 personer. Christian Engsted forventer ikke, at købet umiddelbart får effekt på Martins bundlinje i år, men at det vil have positiv indflydelse på Martins vækst i årene, der kommer.

Kilde: Schouw & Co.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094