En analyse fra konsulentvirksomheden Accenture viser, at op mod 95 % af de produkter, der ryger retur til elektronikforhandlerne, ikke fejler noget som helst. Det skriver PC World.
Analysen viser, at 68 % af produkterne returneres, fordi de ikke møder forbrugernes forventninger. Enten troede forbrugeren, at produktet var defekt, eller også var der en forventningskløft. Yderligere 27 % af produkterne returneres, fordi forbrugerne ganske enkelt har skiftet mening, og dermed er der blot 5 % tilbage, der returneres, fordi de reelt var defekte.