23948sdkhjf

Dynaudio vil finde opskriften på lydzoner til dagligstuen

Sammen med forskere fra Aarhus Universitet vil Dynaudio modne ny teknologi, der kan gøre det muligt at dele vores hjem op i lydzoner.
I lydlaboratoriet på Aarhus Universitet har forskerne i flere år arbejdet med at inddele rum i lydzoner. Resultaterne med signalbehandling er nu så lovende, at den kinesiske lydkoncern Goertek, som sidste år overtog aktiemajoriteten i danske Dynaudio, har valgt at investere i et treårigt forskningssamarbejde med universitetet.

Indtil videre har teknologien ellers ikke været tilstrækkelig moden til kommerciel brug.

- Vi håber, at vi i løbet af få år kan lykkes med at skabe en perfekt oplevelse af lydzonerne, så vi på den måde får rene lydzoner i et rum, mens det samtidigt er muligt at tale sammen på tværs uden forstyrrelse af lydbilledet fra højttalerne, siger Jan Abildgaard Pedersen, udviklingsdirektør i Dynaudio.

I de tre år, projektet løber, vil der være hvad der svarer til fem fuldtidsstillinger. Ud over et par stykker ved Dynaudio er der også tale om ph.d.-studerende Xiahui Ma og adjunkt Jakob Juul Larsen samt nogle studerende fra Aarhus Universitet.

Det drejer sig om forskning - ikke udvikling
Når de tre års forskning er afsluttet skal man gerne være et skridt nærmere zoneinddelt lyd. Men der er lang vej endnu, inden man ser kommercielle produkter.

- Det hedder forskning - modsat udvikling - fordi man ikke kender outputtet. Vi skal gerne have taget betydelige skridt hen imod drømmen, så man potentielt kan definere et udviklingsprojekt med et konkret mål, understreger Jan Abildgaard Pedersen overfor Electronic Supply.

Zoneinddelt lyd er da heller ikke en ny ide. Phillips lancerede idéen om lydbobler for over 10 år siden, og flere højttalerproducenter har tidligere lanceret kommercielle produkter med zoneinddelt lyd til for eksempel biler. Men ingen har endnu fundet en løsning på, hvordan teknologien kan bruges i rum, hvor lytteren ikke sidder i en bestemt position i forhold til højttalerne, men bevæger sig rundt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109