23948sdkhjf

Nyt plastmateriale giver holografisk skærm

Amerikanske forskere har udviklet et nyt materiale, der kan bruges til holografiske billeder.
Holografisk raderbar hukommelse findes allerede på markedet, men hidtil har det materiale, de er produceret af, ikke kunne skaleres op til holografiske skærme, hvor realtidsprocesser kan følges. Det kan nu ændre sig, idet professor i materialeteknik ved University of Arizona, Nasser Peyghambarian, har udviklet et nyt materiale, hvor hologrammer kan skrives og raderes med nogle minutters mellemrum. Det skriver Ny Teknik.

Samtlige billeder skabes på en særlig plastfilm, som er opbygget af polymer og farve. Rent teknisk sker der det, at fotoner absorberes af materialet og skaber elektroner og huller. Hullerne bortledes af filmen, men elektronerne bliver. Resultatet giver et svagt elektrisk felt, som påvirker farvemolekylerne på en måde, der gør, at materialets brydningsindeks ændres.

Når forskerne efterfølgende lyser en laser gennem filmen, genskabes et mønster, som øjet tolker som et tredimensionelt billede. Til at radere billedet anvendes laserlys med en frekvens som tilbagestiller materialet til udgangspunktet.

Indtil videre kan de holografiske billeder blot ses i rødt på en 10x10 cm stor skærm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078