23948sdkhjf

Motorolas nyeste satsning udviklet i Danmark

Det første Motorola-produkt, der er 100 % udviklet i koncernens danske afdeling, fik for nylig premiere i Kina.
Der er tale om en ny mobiltelefon med navnet ZN 5. Telefonen har et fem megepixel Kodak-kamera, som allerede har fået mange roser med på vejen. Set med danske øjne er det særlige dog, at telefonen er det første totale produkt, som er kommet ud af virksomhedens udviklingsafdeling i Nørresundby. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

- Selvfølgelig er vi stolte over, at vi - på basis af komponenter fra en række andre Motorola-afdelinger verden over - nu kan sige, at her er det hotteste produkt på mobilfronten, og det står vi for, forklarer Flemming Eriksen, der er chef for afdelingen i Nørresundby, til Nordjyske Stiftstidende.

Telefonen er allerede blevet lanceret i Kina tidligere på sommeren, men i Danmark vil man først kunne få fingre i telefonen i løbet af efteråret, hvor den vil få europæisk og latinamerikansk premiere. Til gengæld skal amerikanerne vente endnu længere – her ventes telefonen nemlig først at kunne købes sidst på året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11