23948sdkhjf

IO-Connect henter millionordre i Lalandia

Den lille sønderjyske virksomhed skal levere fjernstyringssystemer til 752 feriehuse i Lalandia på Lolland.
IO-Connect vil begynde at installere fjernstyringssystemerne i september, og der er først og fremmest tale om udvikling af et nyt varmestyringssystem, som skal kunne fungere sammen med hotellets bookingsystem. Samtidig skal systemet på sigt kunne udvides med elektroniske dørkort, alarmsystem og styring af belysning.
- De er selvfølgelig en meget værdifuld kunde, ikke kun på grund af størrelsen, men også fordi vi får set, at vi med vores nye produktkoncept kan lægge afstand til konkurrenterne på dette marked. Desuden giver denne ordre også en stor portion optimisme og selvtillid hos os alle. Samtidigt er det et kæmpe skulderklap for de mange års hårdt arbejde og tusinde timers udvikling af produktkonceptet. Og frem for alt er det et bevis på, at vi har opfanget ønskerne fra markedet korrekt, skriver IO-Connect på sin hjemmeside.

For Lalandia vil systemet betyde mindskede varmeudgifter og samtidig en centralisering af administrationen, som yderligere vil betyde et mindre tidsforbrug.

Kilde: IO-Connect - http://www.io-connect.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078