Det er analysefirmaet Gartner, der har opgjort sidste års salg af mobiltelefoner, og ikke overraskende viste det stor fremgang. Samtidig regner Gartner med, at væksten i salget fortsætter, og i 2008 ventes 1,28 mia. mobiltelefoner at bliver langet over disken på verdensplan. Det skriver ComOn.dk.
Ikke overraskende er det Asien, der står for den største vækst. I 2008 forventes der at blive solgt 427,5 mio. mobiltelefoner på de asiatiske markeder, og dermed er der tale om en stigning på 17,9 %. Anderledes ser det ud i Europa, hvor salget ventes at falde med 1,5 %.
I samme rapport forudser Gartner også, at en stadig større del af markedet vil blive præget af elektronikproducenter som fx Apple og Garmin, der vil prøve lykken på mobiltelefonmarkedet.