Mens salget er stagnerende i Europa, øjner B&O nye og spændende markeder i Asien. Et af de steder, hvor der stadig er godt gang i salget, er Indien. Her plages beboerne ellers af høj inflation, men det har tilsyneladende ikke mindsket lysten til at investere i de danske designgoder. Det skriver The Economic Times ifølge RB-Børsen og Berlingske Business.
- Luksusvarer købes efter et bevidst valg og er derfor ikke berørt af inflation. Vi har været i Indien i tre år og er vokset med minimum 15-20 %, udtaler marketingdirektør for B&O i Indien, Prashant Todi, til The Economic Times.
Indtil videre har B&O tre butikker i Indien, og i løbet af de kommende to-tre år skal der efter planen åbnes yderligere tre butikker. Det forventes, at målgruppen for B&O’s produkter vil vokse med 8-10 % i de kommende år.