23948sdkhjf

Produktnyhed: Letanvendeligt optisk powermeter

Det nye Kingfisher KI9600 powermeter, som Melbye Skandinavia lancerer på det danske marked på Elektronik-08, er både nøjagtig, meget let at bruge og kan være i en skjortelomme.
Det nye powermeter er specielt udviklet med betjeningsvenlighed for øje, så det er let og hurtigt at anvende fx for de fiberteknikere, der ikke måler så ofte.

Powermeteret er et kalibreret præcisionsmåleinstrument, hvor kalibreringscertifikatet medfølger. Kalibreringen sker ved ni forskellige bølgelængder, og den er sporbar med en nøjagtighed på 2 %.

Instrumentet måler absolut og relativ optisk effekt samt tab på alle typer fiberoptik-systemer og fiberkabler. Displayet kan vise dBm, dB og mW med en opløsning på 0,01 dB, og der findes funktioner til display hold, maksimum/minimum registrering og detektering af testtone.

Varianter til specifikke brugsområder
Det nye KI9600 powermeter findes i flere varianter, der hver er tilpasset et specifikt anvendelsesområde. For eksempel findes en variant med en Ge-detektor til generel brug, en variant med en InGaAs detektor til single-mode og multi-mode fibre, en high-power variant, der kan måle op til +24 dBm, en bølgelængde-selektiv version til PON (Passive Optical Network) og FTTH (Fibre to The Home – fiber til hjemmet) netværk og endelig en bredt anvendelig XL version til fx POF, MT-RJ-konnektor, MPO og ribbon-kabel anvendelser.

Powermeteret er bygget i et robust, kompakt, slagfast design, der passer i en skjortelomme. Det er modstandsdygtigt over for vand og støv, har bestået en 2 m faldtest og kan fungere i over 300 timer på 2 AAA alkaline batterier. Det leveres med metalfrie ST-, SC- og FC-fiberkabel-adaptorer, andre adaptor-typer kan leveres som ekstraudstyr. En blød opbevaringspose medfølger.

Melbye Skandinavia yder i samarbejde med producenten tre års garanti på instrumentet.

Lanceres på Elektronik-08
Melbye Skandinavia viser det nye Kingfisher KI9600 powermeter frem for første gang på udstillingen Elektronik-08, som finder sted i Odense Congress Center den 16.-18. september 2008. Melbye Skandinavia har stand C-3701.

Kilde: Melbye Skandinavia

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078