23948sdkhjf

Polycom indgår distributionsaftale med SEC DataCom

Polycom styrker sin tilstedeværelse på det danske telekommunikations-marked med ny distributionsaftale. SEC DataCom vil fremover forhandle Polycoms brede portefølje af telekommunikations-løsninger i Danmark
Polycom kan tirsdag offentliggøre et partnerskab med SEC DataCom om distribution af Polycom produkter i Danmark. Aftalen omfatter Polycoms brede portefølje af konference-telefoner, desktop-løsninger samt VoIP og WIFI-produkter. SEC DataCom vil også forhandle terminaler, der er optimeret til Microsoft Office Communications Server 2007.

Med udvidelsen af sit distributør-netværk i Danmark vinder Polycom stærkere fodfæste på det danske marked for voice-baserede samarbejdsværktøjer og vil fremover kunne drage fordel af SEC DataComs store ekspertise indenfor blandt andet telefoni, netværk, datakommunikation og it-sikkerhed.

- Polycom er i dag et etableret brand på det danske marked for virksomhedsløsninger til telekonferencer. Og med den moderne virksomheds øgede fokus på effektiv drift og ”grøn it” vil dette marked utvivlsomt vokse yderligere. Aftalen med SEC DataCom giver Polycom endnu en stærk forpost i Danmark og sikrer vores kunder et endnu bredere udvalg og en endnu bedre rådgivning. Vi forventer os meget af aftalen med SEC DataCom, der har en bred ekspertise indenfor ny kommunikations-teknologi, siger Bo Jordansen, nordisk salgschef for voice-løsninger hos Polycom.

Telekommunikations-markederne er i rivende vækst, og Polycom er en dominerende spiller på disse markeder. For eksempel har Polycom i dag en markedsandel på 85 % på det globale marked for konferencetelefoner. Polycom udvikler fortsat sine voice-løsninger og har senest sendt sin SoundStation-serie af VoIP-konferencetelefoner med HD-lyd på gaden. Inden længe vil Polycom også kunne tilbyde IP-telefoner, der er integreret med videosystemer.

Lars Zinglersen, administrerende direktør hos SEC DataCom forventer sig rigtig meget af samarbejdet med Polycom:

- Polycom passer perfekt ind i vores brede portefølje af professionelle kommunikationsprodukter, og med Polycom føjer vi endnu en teknologiledende producent med åbne standarder og ”best in class” til vores alsidige løsninger. Samtidig får vores forhandlere mulighed for at udvide deres forretning.

- Vi oplever, at flere og flere af vores producenter indgår i strategiske alliancer, og her er Polycom heller ingen undtagelse. Specielt samarbejdet med Microsoft, Avaya og Trapeze Networks er særdeles interessant for os, da vi samarbejder med disse virksomheder på andre områder. Vi forventer masser af synergi i forlængelse af disse samarbejder, siger Lars Zinglersen.

Kilde: SEC DataCom

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078