23948sdkhjf

Produktnyhed: Dansk udviklet FPGA modul

Der bliver i stigende grad anvendt modulbaserede løsninger i elektronik design. Logic Development har fulgt denne trend og har udviklet et FPGA modul, som gør integration af FPGA baserede mikroprocessor systemer let.
FPGA modulet indeholder de basale dele, som der altid er behov for, dvs. FPGA, DDR hukommelse og Flash. Modulet har 100 frie konfigurerbare input/outputs, hvortil der kan kobles en hvilken som helst applikationsspecifik enhed, fx Ethernet PHY, RS232/RS485 eller CAN. Sammen med MicroBlaze 32 bit CPU’en og de 64 Mbyte DDR SDRAM og 16 Mbyte Flash kan behovet for digital hardware og software til de fleste systemer dækkes. Er der behov for yderligere hukommelse, kan det implementeres på hovedprintet.

Fordelen ved FPGA baserede mikroprocessor systemer, frem for systemer baseret på standard mikroprocessorer, er den høje fleksibilitet og eksakt applikationstilpasning. Den høje fleksibilitet dækker over muligheder for løbende udvikling og fejlrettelse på alt software og digital hardware. Eftersom software og digital hardware bliver konfigureret fra Flash’en, kan disse opdateres i ”felten”. FPGA løsningen giver mulighed for et platformbaseret design, da software- og hardwarekomponenter kan genbruges i alle projekter. Endeligt er FPGA baserede løsninger meget skalerbare, fx er det muligt at have 10 CAN kontrollere, 20 UART eller 2 Ethernet MAC’er. Med eksakte applikationstilpasninger er det ikke nødvendig at gå på kompromis med systemdesignet, idet systemet kan tilpasses applikationen. I nogle designs løses dette ved at tilføje en FPGA ved siden af standard processoren, med Logic Development’s FPGA modul er det muligt at tage skridtet fuldt ud og integrere processoren i FPGA’en.

FPGA modulet leveres i industriel temperatur og kræver kun passiv køling. Strømforbruget er 1W med mikroprocessoren kørende på 50 MHz og fuld DDR aktivitet. FPGA modulet er meget kompakt (måler 27X64 mm) og har en byggehøjde på 5 mm inklusiv stik. Modulet har flere forskellige monteringsmuligheder. Standard konfigurationen er med tre 40 pins stik, som enten kan have den lave byggehøjde eller højere byggehøjde, så der monteres komponenter under modulet på hovedprintet. Hvis der er behov for ekstrem mekanisk stabilitet, leveres modulet i en udgave, som kan loddes direkte i hovedprintet, og evt. pålidelighedsproblemer med stikmontage undgås.

Mød Logic Development ApS på Elektronik-08 for mere information og en snak om din virksomheds ønsker og behov. På messen vil der også være mulighed for en demonstration af FPGA modulet.

Kilde: Logic Development - http://www.logic-development.dk

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094