23948sdkhjf

Ny fagforeningskritik af Ole Wolff

Den internationale fagbevægelse ITUC er nu gået ind i sagen mod den danske elektronikproducent Ole Wolff, der anklages for at chikanere fagligt aktive medarbejdere på koncernens fabrik i Kina.
Ifølge fagbladet 3F har generalsekretær i ITUC, Guy Ryder, sendt et officielt brev til såvel de kinesiske myndigheder som den danske ledelse for at erklære sin støtte til medarbejderne på Ole Wolffs kinesiske fabrik. I brevet kræver Guy Ryder, at Ole Wolff overholder kinesisk lov og internationale arbejdstagerrettigheder.

Ledelsen hos Ole Wolff afviser stadig beskyldningerne, men erkender at der er en konflikt vedrørende seks tidligere ansatte, som man nu vil forsøge at løse. Til formålet har man hyret en kinesisk advokat samt afholdt et møde med de ansatte på fabrikken.

- Ledelsen på fabrikken har holdt et fornuftigt møde med fagforeningen og har nu modtaget et forslag til en aftale fra fagforeningen. Dialogen er nu i gang, og vi mener, at problemet skal løses i henhold til kinesisk lov, udtaler Rasmus Wolff til Fagbladet 3F.

De ansatte har blandt andet krævet at få de seks tidligere kolleger genansat, samt at ledelsen i fremtiden vil anerkende deres fagforening og overholde gældende kinesisk lov om arbejdsvilkår. De ansatte er dog stadig skeptiske med hensyn til, om virksomheden vil godtage deres krav.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11