23948sdkhjf

Omstrukturering hos Strong Scandinavia A/S

Strong Scandinavia A/S har efter grundige overvejelser af det nordiske marked valgt at ændre strategi og fokusere på egne kvaliteter.
I forbindelse med det kommende teknologiskifte på det nordiske marked til HD MPEG4, som skal ske over den nærmeste årrække, forventer Strong Scandinavia for alvor at være med helt fremme. Strong er derfor meget positiv omkring fremtiden og ønsker at fokusere endnu mere på produktudvikling til det nordiske marked og har mange nye produkter på vej, heriblandt:
  • HD MPEG4 modtagere til Boxer i Danmark & Sverige samt Riks TV i Norge
  • Parring CA modul til Canal Digital og Riks TV
  • Eksklusivrettigheder på LNB’er af højeste kvalitet af mærket Inverto
  • Produkter til modtagelse af Viasat
  • OXX produktlanceringer indenfor internet / DAB radioer
  • TechniSat HD modtagere

- Vi ønsker, som sagt, at fokusere endnu mere på vores styrker hos Strong Scandinavia, som blandt andet er den interne markedsføringsafdeling samt professionel, hurtig og konkurrencedygtig distribution til markedet. Dette skal ske i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere i hele Norden; herunder grossister, kæder, centrallagre etc., skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Den nye strategi hos Strong Scandinavia iværksættes blandt andet for at styrke virksomhedens position og geare op således, at man er klar til den skærpede konkurrence på det nordiske marked i fremtiden, herunder produktudvikling, som vil blive en endnu vigtigere faktor fremover.

Efter en nøjagtig analyse af det nuværende samt fremtidige marked, som har ændret sig meget de seneste år, har Strong valgt at outsource sin serviceafdeling. Endvidere ændres der i distributionsformen i Danmark, således dette tilpasses den nye markedssituation.

Ydermere styrkes salgsstyrken på et stadig voksende finsk marked, med en salgschef. Med de nye ændringer og omlægning af strategi forventer Strong Scandinavia at være helt gearet og klar til konkurrencen i fremtiden.

Den nye endelige plan og strategi forventes iværksat senest januar 2009.

Kilde: Strong Scandinavia - http://www.strongsat.dk

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.843