Kraftig vækst præger DSE’s markeder, virksomhedens ordreindgang og hele virksomhedens Test Division. For at imødekomme ordreindgangen har man i løbet af sommeren ansat to nye medarbejdere
Charlotte Bendtsen er ansat som eksportkoordinator i Testdivisionen. Hun er 34 år og har en baggrund som lufttfragtspeditør og har mange års erfaring indenfor eksport og shipping. Charlotte bor i Hedensted.
Jacob Skjelmose er ansat som Testudvikler i DSE’s projektafdeling i Testdivisionen. Han er 27 år og nyuddannet elektronikingeniør og har gennem sommeren assisteret i projektafdelingen. Jacob bor i Horsens.
Samtidig kan DSE A/S fejre, at Jens Kirkegaard fra Århus V mandag den 15. september 2008 havde været i virksomheden i 25 år i AIR divisionen.
Jens har været med næsten fra DSE’s begyndelse og har i alle årene beskæftiget sig med både hardware og software og således bidraget til virksomhedens produktudvikling. En produktudvikling, som har medvirket til DSE’s førende position indenfor kontrolsystemer til lufthavne i hele verdenen.