Et svagt salg, lav dollarkurs og frasalget af mobiltelefon-divisionen til ST Microelectronics har gjort, at der nu er brug for handling hos NXP, hvis lønsomheden atter skal i vejret. Derfor vil den hollandske halvlederproducent nu skille sig af med fire fabrikker og 4.500 medarbejdere. Det skriver EE Times ifølge Elektroniktidningen.
AnnonceI hollandske Nimegen og tyske Hamburg lukker man dele af produktionen. Også i amerikanske East Fishkill og franske Caen skal der sælges fabrikker. Hvis man ikke har fundet købere til de fire fabrikker i 2009, vil de blive lukket. Med forandringerne håber NXP at nå en belægning på 90 % og samlede besparelser på 450 mio. dollars årligt.
Annonce Annonce