23948sdkhjf

Dicentia taber tysk patentsag

Retten i Düsseldorf har afsagt dom mod Dicentia A/S samt koncernens datterselskaber i Tyskland vedr. en gruppe af patent-retssager påbegyndt af flere MPEG-2 patentejere, som har samlet deres licenser i MPEG-LA.
Rettens afgørelse betyder, at Dicentia har forbud mod at tilbyde, sælge og producere MPEG-LA patenterede produkter i Tyskland (video dvd), dog således, at Dicentia må sælge produkter fra producenter, som har licensaftale med MPEG-LA. Dicentia ønskede en separat MPEG-LA licens for de tyske datterselskaber til det tyske marked, hvilket MPEG-LA nægtede at give.

- Årsagen til Dicentias ønske om en separat aftale for Tyskland er, at det er selskabets opfattelse, at de MPEG-LA patenter, som er registreret i Danmark, ikke krænkes eller ikke er gyldige, og at selskabet derfor uanset patentsituationen i Tyskland ikke krænker MPEG-LA patenter i Danmark. Denne opfattelse bygger på analyser og vurderinger fra Dicentias patentrådgivere, skriver virksomheden i en fondsbørsmeddelelse.

Præmisserne for dommen i Düsseldorf foreligger endnu ikke. Når de foreligger, vil Dicentia tage stilling til det videre forløb, eventuelt appellere dommene og fremkomme med yderligere Information.

At Dicentia ikke har kunnet opnå licens for sine tyske aktiviteter betyder, at opbygningen af en produktion af video miljøvenlige disc i Disc Technology Center i Dassow ikke kan finde sted som planlagt. Opbygningen af en cd-produktion følger de lagte planer.

Historisk set repræsenterer den del af Dicentias dvd-volumen, som er afsat i Tyskland, under 4 % af koncernens samlede produktion. Den økonomiske konsekvens af dommen kan ikke kvantificeres, før dommens præmisser foreligger. Der må forventes, at der skal betales back royalties og retsafgifter, og der kan blive tale om betaling af erstatning. Back royalties for de seneste fem års salg af dvd i Tyskland vil udgøre mindre end 1 mio. kr. Det anslås, at Dicentias udgifter til retssagerne i Tyskland vil kunne udgøre op til 4 mio. kr.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078