Den århusianske softwareproducent har nu for alvor fået foden inden for hos det svenske forsvar. I hvert fald har svenskerne nu givet samtlige enheder muligheden for at anvende den danske software. Det skriver Systematic på virksomhedens hjemmeside.
- Sveriges ambition om at være klar til hurtig deltagelse i internationale operationer har været en motiverende faktor for, at valget faldt på Systematic. Alle produkter i Systematics SitaWare- og Iris-produktsuiter er nemlig baseret på internationale standarder, er standardprodukter og dækker alle behov i kommandokæden, skriver Systematic.
Århus-virksomheden regner med, at svenskerne vil begynde at anvende produkterne i løbet af 2009.