23948sdkhjf

iPhone sender Apple-overskud i vejret

I seneste regnskabsår solgte Apple 6,9 mio. eksemplarer af iPhone. Også et rekordhøjt computersalg var med til at sende overskuddet i vejret.
I alt endte Apple med en omsætning på 7,9 mia. dollars – svarende til 45 mia. kr. – i regnskabsåret 2007/2008, mod 6,22 mia. dollars året før. Nettooverskuddet steg fra 904 mio. dollars i 2006/2007 til 1,14 mia. dollars i år, hvilket svarer til 6,5 mia. kr.

Og der var fremgang over hele linjen for Apple. I alt solgte man 2,6 mio. Mac-computere, hvilket er en stigning på 21 %. Derudover blev det til 11,1 mio. solgte iPods – en stigning på 8 % - og 6,9 mio. solgte iPhones, hvilket er en seksdobling i forhold til året før.

- Apple har netop præsenteret et af de bedste kvartaler i virksomhedens historie med en fantastisk præstation af iPhone – vi solgte flere telefoner end RIM. Vi ved endnu ikke, hvordan den økonomiske afmatning vil påvirke Apple. Men vi er rustet med det stærkeste produktprogram i vores historie, de mest talentfulde medarbejdere og de bedste kunder i vores industri. Og 25 mia. dollars i banken og ingen gæld, sagde Steve Jobs, Apples topchef.

Kilde: Apple - http://www.apple.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079