23948sdkhjf

Upopulær flytteplan endte med kæmpesalg

Historien om Scandinavian Micro Biodevices’ succes og nylige salg er også historien om, hvordan medarbejderne - og deres koner - ikke ville til Skotland.
Amerikanske Alere gjorde tilbage i 2007 klar til at flytte Scandinavian Micro Biodevices (SMB) fra Farum til Skotland. De skotske myndigheder havde tilbudt det amerikanske selskab en pose penge for at etablere et R&D-center i landet, så SMBs faciliteter og ekspertise stod for at skulle over Nordsøen.

En gruppe medarbejdere - og deres hustruer - ville det dog anderledes, fortæller SMBs administrerende direktør Ole Kring til Electronic Supply. Så sådan blev det.

Gennem et management overtog de
Scandinavian Micro Biodevices
Scandinavian Micro Biodevices er netop blevet købt af amerikanske Zoetis, et af verdens førende veterinærselskab. Prisen var 80 millioner dollars (536 millioner kroner).

I dag har SMB cirka 35 medarbejdere. Omkring 10 af dem sidder i udviklingsafdelingen.

De seneste tre år har firmaets overskud før skat været 6,7 millioner kroner, 4,6 millioner kroner og 4,0 millioner kroner i henholdsvis 2015, 2014 og 2013.
ejerskabet i virksomheden. I aftalen var indføjet en klausul, som betød, at SMBs fokus flyttede sig fra det human til det veterinære diagnostiske marked. Det har vist sig at være guld værd.

Firmaet og alt dets forskning, udvikling og produktion blev i Farum. Over de sidste ni år har SMB så skabt sig en profil som innovationsleder inden for lab-on-a-chip, point-of-care diagnostiske produkter til den veterinære industri. Den gennemsnitlige årlige vækst har været på over 30 procent over de seneste syv år, og til dato har SMB solgt mere end 7.000 instrumenter globalt.

Smil hele vejen rundt
Siden medarbejderne købte SMB er der kommet nye investorer til. Ifølge Ole Kring var der stadig 5-6 stykker af de oprindelige buyout-folk tilbage, da Zoetis for nyligt kom med købstilbuddet på 80 millioner dollar.

Alle har fået en bid af kage, ligesom der har været en ordning med exit bonus. Så der er tilfredshed i Farum, beretter direktøren.

- Der er glade miner hele vejen rundt, siger en tilfreds Ole Kring.

- SMB er et udtryk for venturemodellen, når den fungere bedst, fortsætter han og fortæller, hvordan der er investeret i et team og en teknologibase, som er udviklet til et stærkt firma.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125