23948sdkhjf

Xtel skal få innovation ind i dansk produktion

Den nordjyske virksomhed står i spidsen for et nyt projekt, der hjælper danske industrivirksomheders digitale innovation på vej
- Danske virksomheder er nødt til at innovere for at bevare konkurrencekraften på både hjemme- og eksportmarkedet, siger administrerende direktør Mads Lebech fra Industriens Fond om baggrunden for støtten til et nyt projekt kaldet IoT Design Innovation.

- Digitalisering, Internet of Things, sensorer og indlejrede systemer er blot eksempler på teknologier, der vil præge nutidens og fremtidens industri. Derfor er det afgørende at brugen af de nye teknologier mestres i danske virksomheder og inddrages i udviklingen af nye produkter, løsninger og forretningsmodeller, fortsætter han.

Succesfuld produktinnovation forudsætter en målrettet og metodisk indsats, lyder det fra Martin Jørgensen, der er Innovation director hos Xtel. Og det er præcis hvad det nye projekt, skal sikre.

Hjælper virksomheder med at udnytte IoTs potentiale
IoT Design Innovation skal arbejde med ’Internet of Things’ (IoT), der anses for at være en ny mulighed hvorpå industrivirksomheder kan drive forretning. IoT handler om, at koble produkter, maskiner og systemer sammen med internettet. Virksomhederne kan dermed opsamle data, der kan omsættes til viden af konkret værdi. IoT rummer derfor et stort potentiale, både for virksomheder, der vil udvide sin forretning, og for dem, der vil skabe et nyt forretningsområde.

- Mange virksomheder har ikke tilstrækkelig viden om, hvordan det kan skabe værdi for netop dem. Det skyldes ikke nødvendigvis manglende teknologisk innovation, men at virksomhederne savner indsigt i de konkrete muligheder. Dertil kommer, at Internet of Things har gjort produktinnovation til en kompleks proces, hvor produkter i langt højere grad end tidligere skal kunne tale med både andre systemer og med mennesker for at give forretningsmæssig værdi. Det er alt det, projektet skal hjælpe de danske virksomheder med, siger Martin Jørgensen.

Fylder værktøjskassen
Takket være støtten fra Industriens Fond er det muligt at gennemføre et frit tilgængeligt innovationsforløb, som alle interesserede industrivirksomheder kan få nytte af. Undervejs bliver erfaringerne indsamlet, så der kan blive skabt ny viden til brug i industrien.

- Vi vil i projektet udvikle de nødvendige værktøjer og en innovationsproces, der gør virksomhedslederne i stand til at træffe gode beslutninger og identificere forretningspotentialer med introduktion af Internet of Things. Når vi i samarbejde med disse virksomheder og Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet har udviklet en værktøjskasse, og set den virke, vil den blive formidlet bredt. På den måde kan alle virksomheder, der ønsker at få løftet deres innovationsproces, blive meget klogere på Internet of Things, siger Martin Jørgensen fra Xtel.

Projektet går officielt i luften den 1. september 2016 og selvom flere virksomheder fx Højgaard Industri er allerede linet op til at komme i gang med projektet, så er der plads til flere i de kommende måneder.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078