23948sdkhjf

Ægtepar køber sig ind i HP Elektronik-Montage

Bøtten er vendt hos den sjællandske underleverandør, som har fået nye medejere
HP Elektronik-Montages daglige leder Michael Ravn har sammen med konen Laila Ravn købt et lille hjørne af elektronikvirksomheden i Ballerup.

- Vi gør det for at vise commitment, forklarer Michael Ravn til Electronic Supply om ægteparrets køb af 10 procent af aktierne.

- Nu er vi to ægtepar i ejerkredsen, tilføjer han, for stifterne Hanne og Tommy Petersen sidder stadig med 90 procent af ejerskabet i underleverandøren til den danske elektronikindustri.

Selv har Michael Ravn adskillige åres erfaring fra elektronikbranchen. Blandt andet har han været regional supply chain manager hos Future Electronics, ligesom han frem til 2013 var i ejerkredsen i ETK EMS i Skanderborg.

Sorte tal og masser af ordrer
HP Elektronik-Montage er inde i en god spiral. I det netop offentliggjorte regnskab for 2015/16 havde firmaet et plus på en halv millioner kroner, hvilket var 2 millioner kroner bedre end regnskabsåret før.

Lige nu er der 24 medarbejdere i firmaet, hvoraf 4-5 stykker er kommet til det seneste år.

Samtidig melder de vækst på indtjening og stor ordretilgang fra virksomheden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109