23948sdkhjf

Terma-chef rimelig tilfreds trods Mars-landers forsvinden

Kort før Mars-landeren Schiaparelli ramte Mars’ overflade forsvandt signalet. Danske Terma leveret til missionen og fulgt den nøje
Mars-landingsmodulet Schiaparelli skulle onsdag lande på Mars overflade. Det gjorde det også. Men hvordan, og om modulet er intakt, ved ingen. For kort før landingen forsvandt signalet, bekræfter det europæiske rumagentur, ESA.

Landingens faser gik som planlagt. Afvigelse skete først, da Schialarellis bagerste varmeskjold blev skubbet væk og faldskærmen udløst – det skete for tidligt. ESA vil stadig prøve at fange et signal fra landeren. Det ser dog sort ud.

Schiaparelli er del af den europæiske Mars-mission ExoMars 2016, der også omfatter sattelitten Trace Gas Orbiter.

Dansk tilfredshed trods alt
I processen spiller Terma en vigtig rolle. Det danske teknologiselskab har leveret missionskritisk udstyr til landingsmodulet. Der er tale om en kombineret strømforsyning og sensorpakke, der skal udfører målinger under landingsprocessen. Enheden kaldes Remote Terminal and Power Unit, RTPU.

- Ud fra det, vi foreløbigt har hørt, tyder det på, at den funktionalitet, som vi har leveret til dem, har gjort det, som den skulle. Det vil sige, at vi skulle være med til at styre den her landingssekvens, og alle elementerne har været aktive, plus det meget vigtige at vi også har været med til at indsamle de her data, og dem har man nu til rådighed på Jorden, så det ved vi også med sikkerhed, at det er gået godt, siger Kim Plauborg, afdelingschef for rumelektronik hos Terma, til tv2oj.dk og erklærer sig ”rimelig tilfreds” med det, han har set.

Læs også: Dansk teknologi på vej mod Mars’ overflade

ESA lægger vægt på, missionen overordnet har været en succes, da det gik fint for den anden del af missionen, sattelitten Trace Gas Orbiter (TGO), og landeren blot var en test, der allerede har givet dem brugbar data. Mens Schiaparelli søndag fløj mod Mars overflade, fortsatte TGO i kredsløb om den røde planet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094