23948sdkhjf

Lavere omsætning trods større styksalg i radio/tv-branchen

Sidste år dykkede omsætningen i den danske radio/tv-branche kraftigt på trods af, at styktallet steg.
Ifølge Børsen omsatte den danske radio/tv-branche i 2008 for 1 mia. kr. mindre end rekordåret 2007, hvor omsætningen landede på 11,3 mia. kr. Paradoksalt kom omsætningsfaldet samtidig med, at antallet af solgte apparater steg med 10 % til 3,5 mio. styk, og netop derfor tror direktør for Branchen Forbrugerelektronik, Allan Bugge, ikke, at faldet skyldes finanskrisen.

- Årsagen er, at udsalgspriserne er faldet så meget, som de er. Jeg tror ikke, at finanskrisen rammer os så hårdt som mange andre brancher, siger han til Børsen.

Til gengæld indrømmer han, at der ikke er de store forventninger til vækst i de kommende år. Her regner Allan Bugge nemlig med, at både omsætning og styktal vil stagnere. Denne vurdering kommer endda på trods af, at mange danskere skal anskaffe sig digitale settop-bokse til modtagelse af digitalt tv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063