En af tendenserne på elektronikmessen CES i Las Vegas var, at fladskærmene bliver stadig fladere. Samtidig med at teknikken forbedres, er det lykkedes mange producenter at skrumpe livvidden på skærmene, så de nu kan måles i millimeter. Det skriver Børsen.
Til gengæld betyder det, at meget af elektronikken skal placeres uden for skærmen, da der ganske enkelt ikke er plads i de ultratynde skærme, og det giver grobund for to andre af messens klare tendenser. Det skal være lettere at forbinde elektroniske apparater med tv’et, og det skal kunne foregå trådløst.
- I mere end 60 år har tv’et været centret for familiens underholdning. Men dets egenskaber har stort set ikke ændret sig. Efterhånden som fjernsyn kan indgå i netværk, vil grænserne mellem tv og computer forsvinde i de kommende år, sagde Microsofts administrerende direktør Steve Ballmer