23948sdkhjf

Et fåtal føler de får nok ud af IoT

Kun fem procent af virksomheder udnytter IoT-potentialet fuldt ud, så de vil gerne skrue op for brug af teknologien, viser ny undersøgelse

Virksomheder har ikke overraskende både ønsker og udfordringer, når det kommer til at udnytte Internet of Things (IoT).

Det viser en undersøgelse, som rådgivnings- og markedsresearchvirksomheden Pierre Audoin Consultants har foretaget på vegne af T-Systems hos 150 produktions- og transportvirksomheder om deres brug af IoT (Internet of Things)

Virksomhederne vil gerne øge brugen af IoT og løsninger, der kan forudsige vedligehold (predictive maintenance, red.), så markedet er på ingen måde mættet endnu. Kun fem procent mener, at de har udnyttet potentialet fuldt ud. 

Sikkerhedsaspektet spiller også en væsentlig rolle. 73 procent af de adspurgte virksomheder prioriterer en investering i it-sikkerhed over en investering i sensorer og netværk.

Vil hente IoT-ekspertise udefra
Undersøgelsen viste også, at mange virksomheder ikke har de tekniske forudsætninger for at imødekomme deres egne høje forventninger til en fuldt integreret produktions- og logistikkæde.  Næsten alle virksomheder i undersøgelsen har allerede forbundet deres produktions- og logistiklandskaber i et netværk, men deres nuværende systemer er ikke udstyrede til at udnytte IoT potentialet. 

Mange virksomheder kan næppe gennemføre den digitale transformation på egen hånd, og derfor planlægger 65 procent af de adspurgte virksomheder at støtte sig til eksterne serviceudbydere, som kan hjælpe dem med deres IoT-projekter.  

IoT-projekter er normalt lanceret som svar på konkurrencemæssigt pres og behovet for at skabe effektiviseringsgevinster. Virksomheder har specifikke forventninger til IoT-teknologi: Det skal gøre dem i stand til at optimere deres kerneprocesser, opnå bedre transparens omkring status på deres maskin- og køretøjsflåde og reducere tiden, hvor maskinerne er ude af drift. 

De adspurgte virksomheder mener dog, at der er brug for, at graden af forbundenhed stiger markant:

82 procent vil indenfor de næste fire år gerne have et it-landskab, der er mere en 50 procent forbundet.  Særligt logistikbranchen er under enormt pres fra online-forretninger, som gerne vil bruge IoT teknologi til at opnå helt nye leveringskoncepter. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094