23948sdkhjf

Lyd-iværksættere klar til næste skridt

Salgsaftaler skal mangedoble salget af Audiocases egenproducerede bærbare højttalere

Firmaet Audiocase er ved at være klar med anden udgave af den bærbare højttaler, som bærer firmaets navn. Mere præcist er der tale om en digital forstærker, et batteri og professionelle højttaler-enheder samlet i en flightcase.

Bag Audiocase står Søren Larsen, CEO og stifter, og Mikkel Thorup Pedersen. De tager sig af samling og test i lokalerne i København, mens udvikling sker i samarbejde med eksterne elektronikudviklere med erfaring indenfor lyd.

Mangedobling af salget
Salget af den specielle højttaler skal fremover ske fra en kombination af fysiske specialbutikker og online-salg. Allerede nu er der indgået aftaler med 25 butikker i Danmark. En realistisk kommerciel målsætning er derfor at mangedoble salget – sammenlignet med første udgave af firmaets Audiocase – til små 2.000 styk i løbet af det næste år. Det oplyser bestyrelsesmedlem Thor Mønsted, som også hjælper firmaet med strategisk udvikling, branding og kapitalrejsning, til Electronic Supply .

Hvor første udgave af højttaleren kom til verden med hjælp og penge fra en crowdfunding-kampagne, arbejder Audiocase nu på at tiltrække en eller flere investorer, som kan sikre kapitalgrundlaget til udrulning af vækststrategien. 350.000 kroner skal Københavnerfirmaet bruge for at sikre adgang til en større finansiering fra Vækstfonden.

Samtidig arbejder Audiocase også meget med kommerciel profil. Målet er med firmaets egne ord at blive det foretrukne valg indenfor bærbar lyd til den professionelle branche. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078