23948sdkhjf

Nedskæringer hos kk-group

Nedgangen i byggeriet rammer nu kk-groups forretningsområde ELOGIC, der producerer eltavler.
Ifølge kk-groups hjemmeside kan nedgangen i byggeriet mærkes i hele underleverandørkæden, og heller ikke den midtjyske virksomhed går derfor fri.

- ELOGIC er landets største producent af eltavler til effektfordeling i boliger og industri. Vi har fra oktober mærket en stadig faldende ordreindgang, hvilket vi nu bliver nødt til at tage konsekvenser af: Vi ser os derfor nødsaget til at tilpasse aktivitetsniveauet til et lavere niveau, hvilket betyder afskedigelser og omkostningsbesparelser, skriver kk-group på sin hjemmeside.

På den baggrund har man valgt at afskedige 52 medarbejdere i kk-group. Af disse vil 15 dog blive tilbudt andre funktioner i koncernen. Der er primært tale om afskedigelser i Ikast, men også afdelingerne i Vejle og Viby vil blive ramt. Efter afskedigelserne vil kk-group have ca. 700 ansatte.

- kk-group har stadigvæk troen på, at vi med styre- og fordelingstavler til fremstilling af ren energi (vindmølleindustrien), rent vand (anlæg til vand og vandbehandling) og ren luft (luftrensning, ventilation) er i et marked, der er i fremdrift. ELOGIC vil fortsat betjene bygge- og anlægssektoren, og vi håber på, at de hurtigt kommer ind i en positiv udvikling igen, konstaterer man på hjemmesiden.

I virksomhedens andet forretningsområde – kk-electronic – der hovedsageligt leverer til vindmølleindustrien, er der ingen tegn på tilbagegang. I 2008 blev væksten rekordstor, og også i 2009 kalkulerer man med positiv vækst.

Kilde: kk-group - http://www.elogic.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095