Aftalen omfatter Beijer Electronics eksisterende operatørpaneler og ny software. Beijer Electronics teknologi samt globale tilstedeværelse var afgørende for valget af leverandør. Fredrik Jönsson, Beijer Electronics koncernchef, kommenterer aftalen:
- Alfa Laval bliver en ny og vigtig kunde for os, og vi er stolte over, at de har valgt os som hovedleverandør af operatørpaneler. Vi lægger mange ressourcer i at udvikle konkurrencedygtige løsninger til vore OEM-kunder, og styrken ligger i vores spidskompetencer, fleksibilitet og høje serviceniveau.
Alfa Laval er en global leverandør med virksomhed i over 100 lande. Alfa Laval leverer specialprodukter og procestekniske løsninger baserede på nøgleteknologierne varmeoverførsel, separering og væskehåndtering.
Beijer Electronics vil sammen med Alfa Laval udvikle løsninger til procesudstyr rundt om i verden. Projektet er påbegyndt med levering af de første operatørpaneler tilpasset Alfa Lavals design og funktionalitet.