I forbindelse med
sidste uges halvårsregnskabafslørede B&O, at man planlægger en aktieudvidelse, der skal skaffe 400 mio. kr. til den underskudsramte koncern. Men ifølge analytiker hos Carnegie Lars Topholm er det ikke yderligere kapitaltilførsler, der bliver afgørende for, om Struer-virksomheden kommer tilbage på sporet. Det skriver Berlingske Business.
- Det, der afgør, om B&O bliver vinder, har ikke noget med aktieudvidelsen at gøre. De har ikke de rigtige produkter, og det bliver jo ikke ændret med en kapitaludvidelse. Hvis de ikke får de rigtige produkter, får de ikke forbedret driften, og så kan de om to år være nødsaget til at skyde flere millioner i virksomheden igen, udtaler Lars Topholm til Berlingske Business.
Han efterlyser specielt produkter i low end-segmentet, ligesom han kritiserer de teknologivalg, som B&O hidtil har foretaget. Han forventer, at der går minimum 1½ år, før B&O får rettet op på disse valg.
