23948sdkhjf

Ny professor på DTU Nanotech

Kristoffer Almdal er udnævnt til professor på DTU Nanotech. Han er ekspert i polymersyntese, som er en teknik til at fremstille plastbaserede materialer.
Lige siden han startede sin karriere som ph.d.-studerende i polymerkemi ved Københavns Universitet i 1985, har polymerkemi været Kristoffer Almdals store interesse. Ledsaget af et indgående engagement og kendskab til området har denne interesse ført ham først til University of Minnesota, hvor han arbejdede et år som post.doc. og sidenhen til Forskningscenter Risø (nu Risø DTU), senest som afdelingschef.

Inden for det seneste år har den i dag 50-årige Kristoffer Almdal ledet sektionen for Selvorganiserende Materialer til Nanoteknologi på DTU Nanotech, hvor der er omkring 20 medarbejdere. En funktion som Kristoffer Almdal fortsætter med at varetage.

Polymermaterialer er vigtige for store dele af den danske industri. I den hurtigt voksende vindmølleindustri stiller målsætningerne om stadigt større vindmøllevinger store krav til udviklingen af nye polymermaterialer, der er både lette, fleksible og stærke. Og inden for sundhedssektoren er nye polymermaterialer afgørende for udviklingen af blandt andet nyt medicinsk udstyr. Et af Kristoffer Almdals patenter i den sammenhæng har dannet basis for etablering af start-up virksomheden Dentofit, der arbejder med plasttandfyldninger.

I dag koncentrerer Kristoffer Almdal indsatsen omkring polymersyntese, nanopartikelbaserede sensorer og studier af grænseflader mellem fyldstoffer og matricer i kompositter.

Kristoffer Almdal er gift og har børn i teenagealderen. Hans private interesser spænder fra cykling og skisport til cello.

Kilde: DTU - http://www.dtu.dk

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094