23948sdkhjf

Topsils arvtager dropper produktion i Polen

Topsil Globalwafers, selskabet der opstod efter Topsil Semiconductor Materials frasalg af siliciumforretningen sidste sommer, opgiver produktion i Polen. Det oplyser Cemat, som Topsil skiftede navn til efter salget af siliciumforretningen.

Ifølge Cemat har Topsil GlobalWafers, firmaets største lejer i Warszawa, varslet, at de vil stoppe al produktion i Polen omkring slutningen af september 2017. I den forbindelse opsiger de opsige lejekontrakten i Polen.

Topsil har ikke oplyst yderligere om sine planer. Cemat venter, at opsigelsen af lejekontrakten kun vil have en mindre negativ påvirkning på resultatet i 2017. Påvirkningen ventes at blive større i 2018 afhængig af muligheden for at genudleje faciliteterne.

Arven efter Topsil

Et flertal blandt Topsil Semiconductor Materials aktionærer godkendt i juni 2016 et salg af siliciumforretningen til taiwanesiske Globalwafers for 355 mio. kr.

I forlængelse af salget skiftede resterne af Topsil navn til Cemat, og der blev oprettet et nyt selskab med navnet Topsil Globalwafers.

Cemat er i dag et holdingselskab, hvis aktivitet er drift, udvikling og salg af det polske ejendomsselskab CeMat ’70 S.A. i Warszawa. Det polske selskabs formål er at salgsmodne og realisere værdierne i ejendomsforretningen. CeMat ’70 ejer cirka 133.000 m2 jord i udkanten af Warszawa med 41.000 m2 bygninger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125