23948sdkhjf

William Demants store rorgænger nåede sin udløbsdato

Niels Jacobsen har stået i spidsen for William Demant siden 1998. Nu er tiden rindet ud, og han gearer ned

Niels Jacobsen trådte ind ad døren hos William Demant Holding, en af verdens største producenter af høreapparater, for 25 år siden.

Siden 1998, samme år som Storebæltsbroen åbnede, har han været selskabets topmand.

I år slutter det, da Niels Jacobsen træder tilbage til en post som direktør for Oticonfondens holdingselskab den 1. april.

Næste generation er klar
Niels Jacobsen har været en karismatisk, direkte og ude fra set til tider enerådig leder af William Demant Holding.

- Jeg synes, at timingen er fin og rigtig for alle. Jeg har været her i 25 år, og alle har en udløbsdato.

- Nu kunne vi lykkes med at få den store kabale i hele gruppen til at gå op. Næste generation er klar til at tage over, og der er ingen grund til andet, end at det lige skulle være i dag, siger Niels Jacobsen.

- Jeg kunne jo have fået en tagsten i hovedet
Oticonfonden ejer via holdingselskabet William Demant Invest hovedparten af William Demant Holding. Niels Jacobsen har været engageret i det hele, og derfor har han også selv haft stor indflydelse på, at tiden nu er inde.

- Successionsplaner og at forberede virksomheden på et generationsskifte er noget, som alle aktører taler om løbende for at sikre, at det kan foregå bedst muligt. Så det har vi alle sammen været inde over.

- Man har jo hele tiden en plan liggende. Jeg kunne jo have fået en tagsten i hovedet. Det har jeg så ikke, men planen er jo god alligevel, og nu bliver den eksekveret, siger Niels Jacobsen.

Ikke et skånejob
I hans nye job skal han overse William Demant Invests investeringer i blandt andet William Demant Holding, Össur, Jeudan og vindmølleparken Borkum Riffgrund.

- Det er ikke et skånejob, men jeg håber dog, at det er lidt mere et skånejob, end det jeg har haft.

- Jeg har et ønske om at komme lidt ned i gear og få mere tid til mig selv og familien. Men det er for tidligt at lægge op som sådan, siger Niels Jacobsen.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062