Generatoren, der er etableret som en crowbar-generator, kan levere mere end 250kA med kurveformen 10/350µsec, hvilket svarer til en specifik energi i pulsen på mere end 15MJ/ohm. Ved hjælp af en stor DC energibank kan der i kombination med lynpulsen desuden leveres ladning svarende til 1000 Coulomb(As), der anvendes til at teste smeltning i punktet, hvor lynet rammer.
Da en af målgrupperne for denne type test er vindmølleindustrien, er generatoren opbygget som et mobilt system i to stk. 20-fods skibscontainere, der kan flyttes hvorhen i verden, det er nødvendigt.
Generatoren har sin hjemmebase på DTU i Lyngby, hvor der nu kan udføres al form for test og verifikation af direkte og indirekte effekter fra lyn. Der et etableret et samarbejde med DTU-Elektro, der har adgang til at anvende testsystemet til forskning og udvikling. Al kommerciel test og verifikation udføres at Testinglab Denmarks ingeniører.