23948sdkhjf

Dansk nanosatellit skal være linjedommer

Et nyt samarbejde skal udvikle en ny rumbaseret forretning, hvor små nanosatellitter skal være ”linjedommer” for store kommunikationssatellitter

Mere end 400 kommunikationssatellitter placeret i geostationær bane om jorden og hver på størrelse med en større varevogn udgør en kritisk del af rygraden i det moderne kommunikationssamfund.

I et tæt samarbejde starter nanosatellitproducenten GomSpace og Ticra, som arbejder med design af avancerede satellitantenne, nu udviklingen af en lille nanosatellit på størrelse med en mælkekarton. Projektet skal sikre at kommunikationssatellitterne ”opfører sig korrekt”, og samtidigt skal det hjælpe ejerne af satellitterne med at få et større afkast. 

Innovationsfonden har netop tildelt de to parter fem mio. kr. til projektet ”BeamWatch”. Det skal resultere i en afprøvning af en satellitprototype på jorden med specialudviklet radio og antenne, samt et softwareværktøj til at forudsige, hvad målinger bør være og dermed grundlaget for rapportering af afvigelser.

Ekstra salg af satellitter, services og software
Projektet skal bidrage til at sikre, at de mange satellitter ikke påvirker hinanden, og at de kun udsender signaler i områder, hvor de har tilladelse til det. Nanosatellit-prototypen bliver udstyret med software-baserede værktøjer, der er skræddersyet til at forudse den forventede signalaflæsning, hvilket siden udgør grundlaget for en eventuel afvigelsesrapport. 

Nanosatellitten opsendes i en bane, så den hver dag passeres igennem signalerne fra de mange opsendte kommunikationssatellitter. Den måler kvaliteten af signalerne, som er af interesse for ejerne af de store satellitter, af telemyndigheder og for forsikringsselskaber i rumfartsbranchen.

Projektet har allerede international interesse, og både Ticra og GomSpace vil arbejde fokuseret med kommercialiseringen af projektet. For projektpartnerne indebærer det nye også muligheder for at afsætte både satellitter, afledte services og avanceret software til antenner. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078