23948sdkhjf

Molex overtager Motorolas antenneafdeling

Syv medarbejdere fra den lukkede Motorola-afdeling i Aalborg skal i fremtiden arbejde for elektronikkoncernen Molex.
Dermed er det lykkedes syv af de 11 antenne-eksperter fra Motorolas afdeling i Aalborg at finde en samlet arbejdsplads. Udover de ansatte følger også en mængde udstyr med i købet. Efter planen forbliver antenne-afdelingen i Aalborg. Lederen af antenne-teamet, Morten Christensen, er naturligt nok begejstret for udsigten til at få en ny arbejdsgiver, og han ser store muligheder i det nye samarbejde. Det skriver Ingeniøren.

- Det er en plug and play løsning, de får, så vi bliver bare sat ind og kan køre videre. Men dertil kommer, at vi for alvor kan vise, hvad vi dur til. I Motorola havde vi kun en kunde, men i Molex kan vi komme til at levere løsninger til mange forskellige kunder, så derfor er det en kæmpe udfordring, at vi får lov til til at rykke igennem, udtaler Morten Christensen til Ingeniøren.

Hos Molex Antenna Group lægger afdelingschef Andreas Eder stor vægt på, at det er lykkedes at overtage en samlet afdeling. Selv om han kalder overtagelsen ”et sats”, så vurderer han samtidig, at fordelene er langt større ved at overtage en samlet enhed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079