23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Solidt overskud hos Roblon

Røde tal er blevet vendt til sorte hos den nordjyske virksomhed.

Roblon omsatte i første kvartal 2016/2017 for 57,9 mio. kr. mod 32,4 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

Resultat af primær drift endte med et overskud på 5,0 mio. kr. mod et underskud på 4,0 mio. kr. i første kvartal 2015/2016. Resultat før skat blev et overskud på 5,9 mio. kr. mod et underskud på 4,1 mio. kr. året før.

- Fremgangen kommer fra begge forretningssegmenter, Industrial Fiber og Engineering og svarer til ledelsens forventninger, konstaterer Roblon i sit kvartalsregnskab.

Ordreindgangen i kvartalet var på 61,2 mio. kr., hvilket var 17 procent lavere end i første kvartal 2015/2016. Den samlede ordrebeholdning ved kvartalets udgang var dermed på 54,2 mio. kr. mod 68,5 mio. kr. ved udgangen af første kvartal 2015/2016.

I Industrial Fiber-divisionen steg omsætningen med 55 procent til 31,5 mio. kr. EBIT endte på 3,7 mio. kr. mod -1,7 mio. kr. i første kvartal 2015/2016.

- Væksten i omsætningen kommer fra salg til både eksisterende og nye kunder i Offshore industrien, ligesom salget er positivt påvirket af nye produkter, skriver Roblon.

I Engineering-divisionen steg omsætningen med hele 118 procent til 26,4 mio. kr. Her endte EBIT på 1,3 mio. kr. mod -2,3 mio. kr. året før.

- Udviklingen i omsætningen er positivt påvirket af en god og leveringsaktuel ordrebeholdning i kvartalet, skriver Roblon.

Efter første kvartal fastholder ledelsen sine forventninger til 2016/2017. Dermed kalkulerer Roblon stadig med en omsætning på 240 mio. kr. og et resultat før skat på 15 mio. kr.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125