23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Første amerikanske kontrakt til 2operate

2operate vinder kontrakt i Caribien.

Den nordjyske virksomhed, der laver systemer til overvågning af tele- og satellit-netværk, skal levere Operations Support System (OSS) software til forenkling af netværksdrift baseret på platformen 2solve til TelEm Group på øen St. Maarten.

Kontrakten er 2operates første i Caribien og på det amerikanske kontinent.

- Vi er meget stolte over at TelEm Group har valgt netop 2operate til at bidrage til deres netværksdrift, optimering og simplificering, siger Christian Ingerslev Sørensen, administrerende direktør for 2operate.

 - Denne kontrakt er et resultat af vores løbende bestræbelse på at ekspandere globalt efter stor succes i de senere år på vores hjemmemarkeder i Norden og Baltikum, uddyber han.

Det danske selskab hjælper teleselskaber med at etablere effektive arbejdsprocesser i kundeservice og netværksovervågning. Løsningen benytter avancerede algoritmer til at automatisere fejlfinding, som skal øge produktiviteten i netværksdriften.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04