23948sdkhjf

Krisen kræver ændret fokus i installationsbranchen

Danske installatører skal kigge efter nye afsætningsmuligheder under finanskrisen. Intelligente Bygningsinstallationer (IBI) er et oplagt satsningsområde.
Faldende aktivitet i byggeriet har sat sit præg på den danske installationsbranche, men der ligger stadig masser af opgaver og venter – det kræver blot, at virksomhederne ændrer fokus.

Det var budskabet fra IBI salgschef Søren Schantz, da Lemvigh Müller Kommunikation mandag og tirsdag bød inden for til IBI-konference i henholdsvis Fredericia og Ishøj.

Konferencen var i år godt besøgt med 40 % flere deltagere end sidste år. Formålet var at sætte fokus på nogle af de afsætningsmuligheder, som Intelligente Bygningsinstallationer giver – også under finanskrisen.

Ifølge Søren Schantz er der grundlæggende to muligheder for installationsvirksomhederne under krisen; find/opfind nye opgaver eller udvid kompetencerne.

Drejer det sig om at finde nye opgaver, nævner han blandt andet det offentlige som en oplagt mulighed. Den offentlige sektor er ikke ramt af krisen, og samtidig sikrer en række finanspolitiske indgreb, at der bliver kanaliseret penge ud til offentlige byggerier. Ydermere har det offentlige underlagt sig selv krav om energibesparelser, og alt i alt sikrer det en mængde opgaver inden for IBI-sektoren.

Helt konkret nævnte Søren Schantz, at alle offentlige institutioner har fået udfør en energimærkning, som kan ses på Energistyrelsens hjemmeside ( http://www.ens.dk/energimaerkning ), og her kan den enkelte virksomhed finde masser af opgaver, som man kan bruge til opsøgende salg.

Den anden mulighed; udvidelse af virksomhedens kompetencer, kan sikre, at man kan byde ind på flere typer af opgaver, end man har været vant til. Installatører kan sagtens løse opgaver inden for andet end el og belysning. Søren Schantz nævnte HVAC-området (varme, ventilation og air-conditioning) samt alarm/sikring og overvågning som oplagte eksempler. Derudover mente han, at den enkelte installatør-virksomhed sagtens kan byde på flere opgaver inden for samme entreprise.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078