Kontrakten har en værdi af 15 mio. kr. og indebærer opgradering af Vizadas teleporte i Aussaguel i Frankrig og Eik i Norge. Udførelsen af opgaven er allerede godt i gang, og det meste af kontrakten forventes leveret i løbet af oktober 2009.
Opgraderingen indeholder blandt andet en udvidelse af kapaciteten til at klare de stadigt stigende mængder af trafik, nyt centralt computerudstyr, ny IP-adgang, der skal sikre en mere robust dataoverføring, samt anden software.
- Dette er den seneste udvikling i det langvarige forretningsforhold mellem Vizada og Thrane & Thrane. Ved at gore Vizada i stand til at øge kapaciteten og forbedre håndteringen af LRIT-kommunikation, understreger Thrane & Thrane sin rolle som en nøglespiller, når det gælder teknologi inden for marinesikkerhed og –tryghed, siger Kim Gammelholm, senior vice president i Thrane & Thrane.