23948sdkhjf

Ingen krise hos Apple

Mens konkurrenterne er krøbet i flyverskjul, stiger salget af både computere og mobiltelefoner hos Apple.
Mandag kunne Apple løfte sløret for resultatet i fjerde kvartal, og der var grund til jubel hos Steve Jobs og co. Koncernens omsætning steg fra 7,9 mia. dollars (39,3 mia. kr.) i fjerde kvartal 2007/2008 til 9,87 mia. dolllars (49,1 mia. kr.) i år. Overskuddet steg i samme periode fra 1,14 mia. dollars (5,7 mia. kr.) til 1,67 mia. dollars (8,3 mia. kr.).

Fremgangen er bemærkelsesværdig på flere produktgrupper. Salget af Mac-computere steg med 17 % til 3,05 mio. stk., og salget af iPhone steg med 7 % til 7,4 mio. stk. Eneste negative trend er salget af iPods, der faldt med 8 % til 10,2 mio. stk.

- Vi er begejstrede over at have solgt flere Macs og iPhones end i noget tidligere kvartal. Vi har et meget stærk sortiment forud for julen og nogle spændende nye produkter i vores pipeline i 2010, siger Steve Jobs, CEO hos Apple.

Kilde: Apple - http://www.apple.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114