23948sdkhjf

Widex et skridt tættere på vindmølle

Allerød Kommune har på et byrådsmøde besluttet at fortsætte proceduren for godkendelse af Widex’ forslag om at opføre en vindmølle på sin grund i Allerød.
Den danske producent af høreapparater Widex er kommet et skridt nærmere at kunne opføre en vindmølle ved sit nye hovedsæde i Allerød. En afstemning i Allerød Kommunes byråd betyder, at kommunen nu går videre med Widex’ grønne forslag om at bruge vindenergi til at producere al virksomhedens strøm og mere til.

Beslutningen fra Allerød Byråds side er baseret på en officiel miljøvurdering, (VVM-redegørelse), der er bestilt af Allerød Kommune. Redegørelsen, der har været et halvt år undervejs, sendes nu i offentlig høring fra 5. januar til 2. marts 2010 sammen med et nyt udkast til lokalplan og kommuneplantillæg.

Reducerer kommunens CO2-udledning med 2.000 ton
Den foreslåede vindmølle er tiltænkt en placering ved Widex’ nye, højteknologiske og energibesparende hovedsæde i Vassingerød og vil producere 3,4 millioner kWh om året. Det vil gøre Widex CO2-neutral og reducere Allerød Kommunes CO2-udledning med 2.000 ton om året.

- Vi er naturligvis glade for, at Allerøds byråd har besluttet at gå videre med vores forslag om at opføre en vindmølle ved det nye hovedsæde. Vindenergi kan være en af nøglerne til at begrænse brugen af fossile brændstoffer, og ved at opføre en vindmølle på vores grund kan både Allerøds borgere og Widex’ medarbejdere og naboer sende et signal til omverdenen om, at vi mener, der skal handles, siger CEO Jan Tøpholm, Widex.

En vindmølle af den slags, Widex har foreslået, vil gøre det muligt for virksomheden at være selvforsynende med elektricitet, og med en produktion på 3,4 millioner kWh vil der endda være mulighed for at føre overskydende strøm tilbage til Allerøds el-forsyningsnet.

Kilde: Widex - http://www.widex.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078