23948sdkhjf

Halvering får ikke Deif-direktør til at ryste på hånden

Når kunder klodser bremserne og branchen er presset, kan man vinde markedsandele, og det gør producenten af styringselektronik Deif ifølge administrerende direktør, Toke Foss. Det skriver Børsen.

Omvendt bliver Skive-selskabets overskud mindre og mindre. For andet år i træk er det halveret, så det i 2016 blev 12 mio. kr. mod 25 mio. kr. året før og 52 mio. kr. i 2014. Til gengæld er omsætningen tæt ved uændret omkring 600 mio. kr.

- Vi blev rigtig hårdt ramt. Måske er det lidt overset, men der er bremset op i en del sektorer - skibe, mineraler, olie/ gas osv. Og i Mellemøsten er der krig. Men vi ved, det vender igen. Jeg kigger på det langsigtede. Det er det, vi kan som privatejet selskab, siger Toke Foss til Børsen.

Udvikling får derfor stadig tilført anseelige ressourcer. 65 mio. kr. blev der i 2016 investeret i produktudvikling og 39 mio. kr. i nye applikationer.

Læs mere om: Deif
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063